Riffeljagt på kronvildt i Østrig. En amerikansk jæger kommer til skud på en flot kronhjort.

Dette indhold Riffeljagt på Kronvildt er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

Skov & Landskab vurderer den nuværende bestand af kronvildt på Sjælland til 1.300 dyr og bestanden er fortsat i vækst. De tre største områder med kronvildt på Sjælland er Gribskov, vestsjællandske Åmose og de midtsjællandske skove omkring Haslev, derudover findes der mindre lokale bestande.

Brunstperioden for kronhjorte er i gang og alene i denne uge har der været fire trafikuheld med kronvildt på de sjællandske veje, heldigvis er ingen kommet alvorligt tilskade ved kollation hjortene, som vejer mellem 150 til 230 kg. Onsdag mistede en kronhjort livet mellem Piberhus og Rønnede, en anden på Skovvejen ved Mørkøv og i mandags var endnu en kronhjort skyld i et sammenstød med i alt fire biler.

Bestanden af kronvildt er fordoblet de sidste 10 år.

Det officielle udbytte af krondyr på Sjælland i perioden 2001 til 2011 efter korrektion for fejlkilder. Mørke søjler er Nordsjælland. Lyse søjler det øvrige Sjælland. Kurven er det samlede tal.Kilde: : Kanstrup, N. (2013): Kronvildtet på Sjælland – bestandene anno 2013 og nogle bud på udviklingen. Notat, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Frederiksberg, 37 s.

Lokale jagttider på kronvildt på Sjælland

Bor du på Sjælland og har set mere kronvildt end tidligere?
Så vil vi rigtig gerne høre om det, skriv et svar herunder.

Dette indhold Kronvildtet i vækst på Sjælland er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

Det er ikke kun kronvildtet på Sjælland der har det godt. En optælling viser at kronvildtet i Nordjylland er vokset med 30 % siden 2012 og bestanden vurderes til at være omkring 3.000 individer.  Væksten skyldes bl.a. de gunstige levevilkår Nationalpark Thy tilbyder samt at kronvildtet ikke har nogen naturlige fjender – udover mennesket.

Tage Jensen fra Moseby Jagtforening fortæller til TV2 Nord ”Her kan dyrene leve i fred, de har let til føden – og så har de faktisk ikke andre fjender en os jægere”.

En for stor bestand af kronvildt bekymrer landmændene da dyrene kan forårsage store skader på markafgrøder.

Læs også: Kronvildtet som skadedyr i Nordjylland

Jagttid kronvildt

De generelle jagttider på kronvildt er:

• Hjortene må jages i perioden 1. september til 31. januar.
• Hinder og kalve må jages i perioden 1. oktober til 31. januar.

Derudover skal jægerne i Nordjylland være særlig opmærksom på lokale jagttider, som er gældende for kronhjorte, hinder og kalve.

Bor du i Nordjylland og har set mere kronvildt end tidligere?
Så vil vi rigtig gerne høre om det, skriv en kommentar herunder.

Dette indhold Kraftig vækst af kronvildt i Nordjylland er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

Skovens muligheder

I Foråret 2011 købte min far en større nordjysk skovejendom, og det var jo enormt spændende, da vi begge er jægere. Spørgsmålet var nu hvilken form for jagt skoven tilbød og min far og jeg fandt hurtigt ud af at området var med betydeligt mere kronvildt end først antaget og dermed blev det hurtigt besluttet, at vi ville satse på at holde få tryk jagter udelukkende med riffel.
Da vi har valgt udelukkende, at holde jagt på råvildt, kronvildt og ræv kan vi bruge alt vores fritid på at gøre skoven så vildtvenlig som muligt, da vi ikke bruger tid på nogen form for fugle udsætninger.
Jeg her egentlig ikke før rigtig interesseret mig for vildtpleje, men at stå med en skov fyldt af muligheder gjorde at interessen, hurtigt begyndte at vokse. Vildtplejen er i dag det jeg bruger min fritid på, at udvikle skoven og gøre dyrenes trivsel så god så mulig. Det er efterhånden blevet en lige så stor passion for mig som selve jagten.

Fodring

Her i skoven har vi valgt, at fodre vildtet hele året. Vi fodrer med havre, byg og kraftfoder i foderkasserne, der står over hele skoven, og i de perioder de spiser ekstra godt, kan vi godt finde på at smide æbler, gulerødder og roer ud ved siden af foderkasserne.

Det er et meget diskuteret emne, det med om det er godt eller skidt at fodre vildtet, men for mig er det, det rigtige. Jeg bor i skoves ydrekant og kan derfor sikre mig der aldrig er helt tomme foderkasser

Det er min erfaring at der er nogle bestemte tidspunkter på året fodret virkeligt er eftertragtet, for hjortene og bukkene er det især efter brunsten fodringen er eftertragtet hvor det er tydeligt at de benytter foderkasserne for at opnå den optimale foderstand inden vinteren. Omkring marts måned bliver kasserne benyttet rigtigt meget af råerne, dåer og hinderne som begynder at udvikle deres kommende lam og kalve. Bukkene og hjortene er også meget aktive ved foderkasserne i samme periode, formentlig fordi de er i færd med at udvikle deres nye opsatser.

En stor fordel ved at fodre. Er at det giver mig muligheden for løbende at observere vildtet ved foderpladserne med vildtkamera.

I 2013 brugte vi 6-8 tons foder i vores kasser og gennem vinteren brugte vi 6 tons sukker roer, så det kræver helt sikkert en grundig overvejelse inden man begynder, at fodre da der både er en økonomisk og tidsmæssig del der skal overvejes.

Ved vores foder pladser har vi også valgt at opsætte sliksten, her i skoven bliver de benyttet at både råvildt, dåvildt og kronvildt men især dåvildtet er meget glade for sliksten.

Råvildt

Råvildtet her i området er flotte sunde dyr, men ikke kæmpe trofæer, men vi kan se at trofæ kvalitet bliver bedre for hvert år med vildtpleje. De vildtpleje tiltag vi har lavet for råvildtet er at vi flere steder i skoven har anlagt vildtagere, den frøblandingen jeg har valgt er fra DLF-trifolium og hedder skoveng, blandingen indeholder blandt andre rødkløver, hvidkløver og lucerne på grund af de forskellige kløver er blandingen flerårig, udover råvildtet er også harer meget glade for denne blanding.

Kommende vildtpleje tiltag for råvildtet er at begynde at skove ask til efteråret og lade grene og knopper ligge til råvildtet over vinteren.

Dåvildt og Kronvildt

For hjortevildtet sørger vi for når der bliver udtyndet i skoven og det er muligt at lade træet ligge vinteren over, da hjortevildtet er meget glade for at bide i grene og stammer og så er der jo mulighed for at de går uden om de levende træer.

Vores kommende planer for vildtpleje kommer til at ske til efteråret hvor vi har tænkt os at indkøbe wrapballer, lavet af hel havre, da strående i havren skulle kunne minimere bidskaderne i træerne, plus at det vil være en god måde at fodre på. Desuden har vi planer om at plante mindre plantager med æble og kastanje træer, da de med tiden vil afgive en naturlig føde til vildtet.

Ro er et nøgleord, når vi forsøger at skabe de optimale forhold for hjortevildtet. Vi har fundet ud af, at ved at minimere aktiviteten i skoven, specielt i visse dele af skoven øger vi kronvildtets dagsaktivitet, hvilket jeg tolker som et sundt tegn på, at der ikke er nogen form for stress.

Billedet overfor viser en ældre skov eng, men med den rette mængde gødning hvert år er den fortsat meget attraktiv.

Vand

I skoven er der flere forskellige søer der ofte bliver benyttet af hjortevildtet som drikkevand, inden for de kommende år, vil vi søge om etablering af 2 nye søer, for at gøre det nemmere for hjortevildtet at finde drikkevand.

Afskydningsplan og hjortelaug

I de sidste år har jeg været en del af bestyrelsen i det lokale hjortelaug, der blandt andet har formået at få vedtaget en afskydningspolitik for kronhjorte ved lov. Denne lov betyder der kun må skydes spids hjorte og hjorte der har mere end 5 sprosser på den ene stang. For råvildtet skyder vi kun bukke der som minimum har opnået en alder på 3 år.

Guldmedalje kronhjort

I 2012 fik jeg min bonus for de forskellige vildpleje tiltag, det var årets 2. og sidste trykjagt, da vi kørte ind i skoven ser vi en rudel med 6 yngre hjorte og 2 kapitale hjorte så steg spændingen, men måske de allerede var ude af 1. såt. Da jeg begynder at bevæge mig ind af en smal skovvej mod mit udsete tårn, får jeg igen kontakt med hjortene og efter at have kigget på hjortene i 10 minutter uden at kunne komme til skud får jeg endelig den ene at de to store hjorte fri af en stor bøg. Hjorten går ned i skuddet. Da jeg kommer hen til hjorten ser jeg af det er den hjort jeg havde set og filmet flere gange i brunsten. Hjorten blev senere opmålt til 211,4 point.

Konklusion

Det er min helt klare konklusion, at ønsker man en endnu bedre jagt eller bare en mere vildtrig skov er vildtpleje det helt rigtige, men man bliver nød til at gøre op med sig selv hvad man har af resurser både økonomisk og tidsmæssigt. Men vildtpleje er rigtigt spændende og man bliver hurtigt grebet af det, især når man pludselig ser hvilken forskel det gør. Min kæreste og jeg bruger mange aftener på at bevæge os rundt i skoven og observere vildtet.

Når vi udelukkende har valgt at lave vildtpleje tiltag for råvildt og hjortevildt, giver det plads i skoven til alle dyre arter og vi nyder ofte synet af alt fra forskellige rov fugle, Ræve, grævlinge og ravne.

Skrevet af Peter Wiborg Hansen

Denne historie deltager i Vildtpleje konkurrencen.

Dette indhold Vildtpleje gav Guld er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

I går kl. 12. 00 åbnede Naturstyrelsen for salg af dagjagter på deres arealer i Blåvandshuk og Vestjylland. Det var primært kronvildtjagter som blev udbudt.

Kæmpe succes!

Senere samme aften var 336 pladser ud af 363 mulige allerede solgt. Dette svarer til hele 93% af dagjagter solgt på én enkel dag.

I går aftes var der 27 ledige pladser fordelt på dagjagterne: ”Grundkursus i kronvildtjagt”, ”Trykjagt 35 med skydebane” og ”Trykjagt 35”. På de øvrige dagjagter var det kun muligt at tilmelde sig ventelisten.

De solgte dagjagter beløber sig til en samlet indtægt på 1.812.000 kr.

Læs også: Salg af dagjagter – Primært kronvildtjagt – begynder i dag.

Dette indhold Naturstyrelsens kronvildtjagter er populære er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

En stærk Kronvildtbestand skal sikres gennem jægerhåndværk og -forstand.

Aldersfordelingen i den danske kronvildtbestand er ved at blive skæv. Der bliver skudt for mange unge kronhjorte, og ikke hinder og kalve, som det rettelig er nødvendigt at skyde, for at opretholde en homogen bestand.

Det viser ny rapport fra Aarhus Universitet, hvor forskere fra universitetet har undersøgt to bestande i Jylland. De har vist, at de danske kronhjorte dør for unge, så de ikke bliver gamle nok og opnår den fulde krops- og gevirstørrelse, og dermed ikke bliver en seriøs bejler til hinderne.

Det underliggende problem er, at krondyr færdes over så store afstande, at det bliver set som et trofæ af jægerne. Da de krydser mange jægere, vil der altid være nogen, der vil nedlægge dem.

Selvom kronvildtbestanden er større end før set, er fordelingen skæv, og det er her håndværket som jæger kommer ind. Selvom det kan være svært, ikke at skyde når man har chancen, bør man lade være, da man som jæger kan se, at dyret ikke er fuldvoksent.
Det er bedre at gå efter hinder og kalve, så bestanden bliver mere ligeligt fordelt i Danmark.

Undersøgelsen blev iværksat i 2008 af Aarhus Universitet i samarbejde med jægerforbundet og Naturstyrelsen, og skulle blandt andet kortlægge kronvildtbestandens køns- og aldersmæssige sammensætning.

Den 80 siders lange rapport kan læses via dette link, men en noget kortere sammenfatning kan læses her.

Dette indhold Fokus på hinder og kalve viser ny rapport er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

En flot film om kronvildtets vandring og overlevelse i de vestjyske plantager.

Dette indhold En fortælling om kronvildtet er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

Jagtudbyttet for kronvildt har vokset siden 1980’erne fra et niveau omkring 2.000 nedlagte dyr til i dag over 10.000 dyr i én jagtsæson. Kronvildtet stortrives i det danske landskab, hvor de blandt andet nyder godt af de mange økologiske vintergrønne marker, som de kan æde af.

Det er ikke kun jægere, der har glæde af kronvildtet. Naturstyrelsen i Hovedstaden, Vestjylland og Blåvandshuk arrangerer i efteråret krondyrture, hvor man kan se de store dyr og høre hjortenes høje brøl.

Dette indhold Kronvildt i fremgang er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

Ingredienser og fremgangsmåde til fire personer:

Kødet

• Et krondyrinderlår
• 2 halse fra buk
• 4 skiver lardo fra vildsvin
• En stor håndfuld bær (fx ribs, brombær, solbær)
• En stor håndfuld urter (fx selleri, gulerødder, løg, porre,tomat)

Kog halsene sammen med urterne, til de er helt møre. Lad dem trække i vandet, til de er kolde. Pluk herefter kødet fra halsene, sigt fonden fra halsene, kog det ind og gem det til sauce. Vend kødet fra halsene sammen med bærrene, tilsæt lidt af saucen og smag det til.

Lav et snit som en lomme i inderlåret og fyld den med halsene. Bind inderlåret op med kødsnor og luk til. Lad kødet hvile natten over på køl. Dagen efter brunes kødet af på en pande i varm olie og steges i ovn på 160 grader, til det er færdigt. Skær stegen ud i bøffer, og læg lardoen ovenpå.

Urtebed

• Meget små rodfrugter (fx gulerødder, rødbeder, gulebeder, karotter, selleri)
• Urter (citrontimian, bronzefennikel og grøn skovsyre)
• Andet smågrønt (fx små violette artiskokker, porre, fennikel eller ærter)

Rodfrugter og grønt renses og skæres i stykker, alt efter hvor store de er. De yderste blade på artiskokkerne fjernes, og den tourneres ned til, at der kun er de flotte lækre inderste blade tilbage. Alle grøntsagerne og rodfrugterne koges i beurre monte eller barigul lage, alt efter hvad de egner sig bedst til.

Sauce

• Fonden fra halsene
• 5 skalotteløg
• 2 fed hvidløg
• 1⁄2 bundt citrontimian
• 5 dl sherry eddike
• En stor håndfuld bær (fx ribs, brombær, solbær)

Sauter hakket løg og hvidløg i olie og tilsæt sherryeddike. Kog det næsten helt væk, tilsæt fonden fra halerne og kog det hele ind sammen med citron timian. Sigt saucen og tilsæt bærrene og smag den til.

Opskrift af Tommy Jespersen Falsled Kro i PDF

Dette indhold Krondyrinderlår fyldt med hals fra buk, bær, spæde grøntsager og sauce veloute er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

I de senere år har medierne i Danmark været fyldt med historier om at ulven er tilbage i den danske natur, og at den er trukket herop fra Tyskland. Nu ser det ud til at vi gør gengæld.

Kronvildtet er begyndt at invadere det sydlige Slesvig, og det er tyskerne godt trætte af, for kronvildtet ødelægger afgrøder på sin vej.

Som Jægernes Magasin har skrevet om tidligere, så er kronvildt bestanden i Danmark vokset eksplosivt de senere år, nogle skønner at bestanden er så høj som 40.000 dyr. Jo flere dyr, jo mindre plads, derfor er nogle af dem begyndt at søge sydover til Tyskland, og det er her tyskerne er trætte af situationen. De ser helst, at der bliver nedlagt så mange som overhovedet muligt, og jo før jo bedre.

Formanden for Kreisjägerschaft Nordfriesland e.V., Jochen Muxfeldt, udtaler til JyskeVestkysten: ”Vi slipper nok aldrig af med kronvildtet igen, men vi vil skyde så mange som muligt.”

Det er ikke kun vintersæden, som kronvildtet spiser og derved ødelægger for landmanden, også nyplantede træer i skove bliver ødelagt, og derved mister skovejerne indtægter på sigt.

Samtidigt med at det i Tyskland er jagtlejeren der skal betale erstatning for det som vildtet ødelægger, det gør man ikke I Danmark.

Det er endnu en grund til, at tyskerne ser med ængstelse efter kronvildtets invasion i det nordlige Tyskland.

Foto: Mike Seamons.

Dette indhold Dansk invasion i Tyskland er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

Oktober og november er højsæson for påkørsel af vildt i trafikken, statistikken viser at dobbelt så mange krondyr og dådyr påkøres i disse måneder, i forhold til august og september.

Det skriver Naturstyrelsen på deres hjemmeside.

”Om efteråret er hjortene meget aktive samtidig med myldretiden i trafikken. I skumringstiden om morgen og om aften passerer dyrene ofte hen over de tæt trafikkerede veje, når de bevæger sig til og fra deres ædesteder i skovene og på markerne,” fortæller vildtkonsulent Niels Worm fra Naturstyrelsen i Nordsjælland.

Tidligere på året lagde Naturstyrelsen et kort på deres hjemmeside, der viser, hvor i landet der er størst sandsynlighed, for at køre hjortevildt ned. Kortet kan ses via dette link.

Gode råd til at undgå påkørsel af dyr 

• Hold altid øje med skiltningen. For at mindske antallet af påkørte dyr og for at undgå ulykker laver Naturstyrelsen afværgeforanstaltninger i form af oversigtsrydninger, hegning, lokal hastighedsnedsættelse, ændret skiltning, faunapassager mm.
• Vær opmærksom på at f.eks. hjortevildt er flokdyr. Der vil derfor ofte komme mere en ét dyr ud på vejen.
• Vær ekstra opmærksom i oktober og november, hvor hjortevildt er i brunst og i maj og juni, hvor de får unger.
• Risikoen for påkørsel er størst ved solopgang og solnedgang.
• Vær ekstra opmærksom på veje, hvor bevoksningen står tæt i rabatten.
• Hold øje med vejkanten. I mørke opdager man ofte reflekserne fra vildets øjne, og så er det en god idé at lette foden fra speederen.

Dette indhold Pas på vildtet på vejene er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

Jeg sad i stigen denne skønne sommeraften, jeg var ude efter sommer bukken..
Pludselig kommer der en mindre kronvildt familie ud af skoven.. Jeg skyndte mig at tage et billede af hjorten til evig minde for denne fantastiske oplevelse

Dette indhold Uventet besøg er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

En lang historie gjort kort.

Under hjorte-pürshen sad jeg fra det første minut og nød en flot buk der rigtig gjorde sig til små 30-40 m. fra mit tårn. De første par timer kriblede det i fingeren og jeg ærgede mig egentlig bare over, at årstiden ikke var en anden.
Da jeg så, ca. en halv time før lukketid, beslutter mig for, at gå mod et andet tårn hvor jeg havde set fod fra kronvildt, sker det mirakuløse. Jeg modtaget en sms fra min far, som jeg vælger at svare på. Dette to 2-3 minutter, og jeg rejser mig herefter i tårnet. I samme øjeblik kommer først en lille spidshjort, 4 hinder og 2 kalve ud. Jeg sætter mig pænt ned igen. Og herefter kommer denne 10 ender hjort ud fra de tætte grander. Jeg når knap nok at få “hjortefeber” før han stiller siden til på godt 100 m. Og før jeg overhovedet selv opfattede det, havde jeg sat en fin bladkugle, og stendød var han.

Jeg skrev herefter til min far “Tak for sms’en. Du har lige været med til at sørge for en ubeskrivelig oplevelse.”

Dette indhold Hjorte-Selfie er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

En dejlig dag rundt på reviret for at se efter en buk, vi har dig desvære stort set ingen rådyr pga det store tryk fra kronvildt og dådyr, jeg sidder i skrivende stund og ser på ca 50 kronhjorte der står og overvejer at hoppe over hegnet som står i skov kanten, bare de nu gør og kommer over til mig jeg er klar og fryseren gabende tom.

Knæk og bræk til jer alle.:-)
Mvh.
Kenneth

Dette indhold Bare sådan en almindelig sommer dag.:-) er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

Det er nok den fedeste oplevelse jeg har inden for jagt!! det var da jeg var på krondyrresavatet i oksbøl. turen havde jeg fået i fødselsdags gave af min moster og onkel. og det er så heldig at jeg jo interessere mig for jagt og det gør min nye onkel også… og det er jeg mega glad for…

Dette indhold Oksbøl er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

Ingredienser og fremgangsmåde til fire personer

Krondyrpølse

• 4 skiver krondyrinderlår ca. 10-15 cm
• 400 g krondyr inderlår fint hakket
• 100-200 g skiveskåret røget spæk
• 1-2 spsk. rød karry

Inderlårsskiven bankes ud med eksempelvis en kasserolle i størrelsen ca. 14 x 14 cm. Det finthakkede inderlår og spæk blandes sammen med 2 spsk. karry pasta, salt og sukker. Det hele røres sammen til en fars. Læg farsen i den tynde inderlårsskive og rul skiven sammen som en pølse. Grill pølsen ca. 4 minutter på hver side, hvorefter den kommes i ovnen ved 160 grader i ca. 10-15 minutter.

Karry pasta

• 5-7 stk. tør chili
• 1 stk. hvidløg
• 1 lille skalotteløg
• 1 citrongræs
• 2-4 stk. limeblade
• 1 spsk. Galangrod
• 1 tsk. Rejepasta, hvis man har det
• 1⁄2 tsk. sukker
• Salt
• Smør

Kør chilierne i en foodprocessor eller bland det sammen med alle de øvrige ingredienser i en morter, til ingredienserne er helt finddelte og begynder at ligne en pasta.

Karamelliseret løgpure

• 5 store løg i skiver
• 1 spsk olivenolie
• 2 store knoldselleri
• Limeskal og saft
• Salt og peber
• 8-10 stk. friske koriander til pynt
• 1⁄2 potte ung timian til pynt

Løgpuréen tilberedes ved, at du starter med at hælde olie i en sauterpande. Herefter kommes løg og salt ved under omrøring, dæk det til med et låg og lad det simre ved svag varme i 20 minutter. Rør rundt ind imellem. Tag låget af og fortsæt med at sautere i 15 minutter, mens du jævnligt rører, indtil løgene er gyldenbrune. Tag herefter panden fra varmen og blend løgene helt fint i en blender.

Smag til med salt og peber. Skræl sellerien i tynde skiver, hvorefter de skal blancheres. Kom løgpure i midten og klap sellerien sammen med en ravioli.

Tamarinsauce

• 50 g Tamarin
• 2 spsk. soya
• 5 dl koncentrat vildtfond
• 1 tsk. sukker
• 1⁄2 tsk. korianderfrø
• 1-2 spsk. koldt smør

Kom alle ingredienserne i en lille gryde og kog det ind ved middelvarme, til konsistensen er tyk. Herefter sigtes det med en fin si, og derefter kommes den kolde smør i, og saucen smages til.

Saltagurk

• 3 stk. agurk
• Salt

Agurk crudite drysses med lidt salt og rulles.

Opskrift af Thai-Kokkeskole.dk i PDF

Dette indhold Krondyrpølse med tamarinsauce er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

Et fantastik syn at komme tilbage til efter 5 timer på post i regnvejr hvor man desværre ikke selv har haft noget forbi.
dagen var givet godt ud og suppen ved bålet var lige hvad der skulle til på sådan en regnvejrsdag.

Dette indhold Kronvildtjagt i Oksbøl er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

Kronvildtjægere får alt for lidt ud af de danske kronvildtbestande i form af store trofæer, fordi langt de fleste hjorte nedlægges længe før de når at udvikle fuld krops- og gevirstørrelse. Det viser en rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, om en undersøgelse af aldersstrukturen i to danske krondyrbestande – på Oksbøl Kronvildtreservat og på Djursland.

Bæredygtig krondyrforvaltning

Rapporten ”Bæredygtig krondyrforvaltning” peger på, at et højt jagttryk på unge hjorte dels fører til, at næsten ingen hjorte bliver gamle nok til at opnå fuldt udviklede gevirer til ophængning over kaminen eller beskuelse i landskabet, dels indebærer en reel risiko for, at kronhjorte i et evolutionært perspektiv vil udvikle tidligere kønsmodenhed og mindre kropsstørrelse i fremtiden.

”Løsningen kan være at frede unge hjorte, indtil de har opnået den ønskede krops- og gevirstørrelse,” siger rapportens hovedforfatter, seniorforsker Peter Sunde.

Det skriver Nationalt center for miljø og energi på deres hjemmeside.

Rapporten blev udgivet i september 2014, og selvom der aldrig har været flere kronhjorte i Danmark i nyere tid, end som vi ser i disse år, er der langt mellem den gamle kronhjort.

”I stedet myldrer det med små og mellemstore hjorte med tynde kroppe og små spinkle gevirer. Fra naturens side er disse 2-5-årige ”mellemhjorte” som teenagesløse at regne. Først i 8-10-års alderen har en kronhjort nået sin fulde kampvægt og ditto gevir og kan melde sig som en seriøs bejler til hindernes gunst. Problemet er bare, at næsten ingen hjorte når denne alder i de danske skove.”

Hvad kan man gøre?

Blandt andet på baggrund af rapporten, havde hjortevildt Djursland indkaldt til fællesmøde i december, for at finde ud af, om man af frivillighedens vej, kunne nå en bestand med flere krondyr over otte år gamle. Af de 80 personer der var mødt op, mente halvdelen ja og den anden halvdel nej.

Formandet for den regionale hjortevildgruppe, Per Therkildsen, sagde på mødet:
”Der en meget lille accept eller forståelse blandt jægerne i forhold til den strategi som lokalt er lagt for at nå Vildtforvaltningsrådets mål. Umiddelbart er enhver sig selv nærmest – og motivationen for at engagere sig i den lokale forvaltning stort set fraværende – eller i hvert fald meget lille.”

Det skriver Adresseavisen Ebeltoft.

Men det er nu man skal i gang, hvis jægere vil have indflydelse på en national forvaltningsplan, kronvildtet skal forvaltes lokalt, og ikke bare skydes.

Formanden for Den Nationale Hjortevildtgruppe, Lars Jensen udtrykte det således:

”Ved siden af den nationale plan er det nødvendigt med en værktøjskasse, hvor man kan forvalte bestandene lokalt, realiteten er, at vi forstyrrer for meget og skyder for mange hjorte. Så i stedet for at presse dyrene, skal vi presse jægerne. Det er vigtigt, at de regionale grupper og krondyrlaugene træder i karakter og engagerer sig i arbejder – og er med til at pege på brugbare løsninger og værktøjer”.

Hvis ikke vi jægere i lokalsamfundene kan finde ud af at forvalte bestanden af krondyr. Så findes der organisationer, som vil lave regler for kronvildtjagten, og måske uden skelen til, hvad jægerne mener om emnet. Og hvem burde være bedre til at forvalte kronvildtet end os jægere?

Denne artikel kommer originalt fra Det er ikke de rigtige krondyr der skydes på Djursland - fra Jagt Magasin - Jægernes Magasin.

Danmarks største skovkompleks, Rold Skov, på ca. 8.600 ha, er ikke kun rig på seværdigheder som fx Rebild Bakker, også kronvildtet trives og bestanden er i fortsat vækst.

”Hvis ikke vi bringer antallet af krondyr ned med en øget jagt, så vil bestanden af krondyr fortsætte med at vokse. Det kan gå hårdt ud over landbruget, hvor man i nogle områder får raseret majs- ærte- og kløvermarker af de mange krondyr”, fortæller vildtkonsulent Ivar Høst fra Naturstyrelsen i Himmerland.

Sidste år blev der nedlagt ca. 200 krondyr, og det antal skal øges til ca. 300 krondyr for at undgå en del af de markskader som kronvildtet kan forårsage.

Se også: Kronvildt i fremgang

Det er primært hinder og kalve, der vil blive nedlagt, mens ældre hanner med gevirer skal gå fri, så de kan sikre sunde kalve de kommende år. Langt de fleste dyr forventes nedlagt i de private dele af Rold Skov.

Der lever i dag ca. 950 stykker kronvildt i Rold Skov, og bestanden vokser årligt med ca. 250 kalve. Nedlægges der 300 krondyr vil bestanden være ca. 900 krondyr til næste januar, når årets forventede tilgang af nyfødte kalve tælles med.

 Film: En fortælling om kronvildtet i de vestjyske plantager

Kilde: Naturstyrelsen

Denne artikel kommer originalt fra For meget kronvildt i Rold Skov - fra Jagt Magasin - Jægernes Magasin.

Pressemeddelelse fra Den Nationale Hjortevildtgruppe

På de sociale medier ruller der en omfattende debat om den fremtidige hjortevildtforvaltning. En debat der desværre ind imellem er præget af rygter og uvidenhed om forslagene fra Den Nationale Hjortevildtgruppe. Vi har derfor følgende indlæg fra Den Nationale gruppe.

I de sidste 12 år er der arbejdet på, at få hjortevildtforvaltningen til at fungere på en måde, som kan tilgodese de forskellige ønsker, der er i Danmark til hjortevildtforvaltningen.

De mål der gennem årene er arbejdet efter er følgende:

• Der skal sikres en mere naturlig og dermed ligelig køns- og aldersfordeling af den danske
  hjortevildtbestand.
• Andelen af ældre og større hjorte i bestanden skal øges.
• Der skal sikres en spredning af hjortevildt til nye egne.
• Der skal sikres en mere etisk jagtudøvelse på hjortevildtet.

I de 12 år er der afprøvet meget forskelligt, og vi kan ud over punktet med spredning af hjortevildt til nye egne konstatere, at målene IKKE er nået, og at der derfor er brug for at tænke nyt.

På vildtforvaltningsrådsmødet den 11. september 2014, blev denne opgave igangsat af et enigt Vildtforvaltningsråd. Derefter har Den nationale arbejdsgruppe arbejdet intensivt med problematikken, ligesom der har været drøftelser med De Regionale Hjortevildtgrupper, og de enkelte medlemsorganisationer har indhentet forslag til fremtiden fra deres organisatoriske baglande.

Det har for os i Den Nationale Hjortevildtgruppe stået klart, at en fremtidig hjortevildtforvaltning DELS måtte sikre flere ældre hjorte, samtidig med en øget afskydning af hinder og kalve til nedbringelse af skov- og markskader i mange områder, DELS søge at sikre disse mål uden statslig styring via kvote- eller licensjagt.

Et fælles, frivilligt, men derefter bindende forvaltningssystem med lokal forankring forekommer os det oplagte grundlag, at opnå de krævede mål på.

Den 11. maj 2015, var De Regionale Hjortevildtgrupper samlet, og her forelagde vi vores tanker for fremtiden. Her blev det sagt helt klart, at dette er Den Nationale Hjortevildtgruppes indstilling pt., og at vi gerne modtager forslag til løsninger, for der skal nye løsninger til for vores
hjortevildtforvaltning.

Den 12. august 2015 er der igen møde i Den Nationale Hjortevildtgruppe og derfor vil vi også gerne her give denne opfordring videre, men vi vil også gerne betone, at de løsninger der skal til er løsninger der skal kunne løse ovenstående målsætninger.

Den Nationale Hjortevildtgruppe forventer, at kunne fremlægge et konkret forslag til fremtidens hjorteforvaltning på vildtforvaltningsrådets møde i december 2015.

På vegne af Den Nationale Hjortevildtgruppe

Henrik Bertelsen, Landbrug og Fødevare
Anders Hillerup, Dansk Skovforening
Bo Håkansson, Danmarks Naturfredningsforening
Lars Jensen, Danmarks Jægerforbund

Denne artikel kommer originalt fra Debatten om hjortevildtforvaltning - fra Jagt Magasin - Jægernes Magasin.