Nu bliver jeg sku nødt til at komme med et indlæg i denne hjortedebat.

Målet er at der opnås et større antal hjorte ( altså en mere lige kønsfordeling) og deriblandt flere voksne hjorte. Det er en kendsgerning at der er alt for mange hinder og kalve på mange områder og næsten ikke nogle hjorte. Jeg er helt enig med, at det vil hjælpe at fjerne september jagten. Men så udvid jagten på hinder og kalve i februar.

Det at få store hjorte er det mest simple i verden. LAD VÆRRE MED AT SKYDE DE SMÅ.

Mit forslag er, at man i femtiden har en lovgivning der siger følgende:

Der må skydes 6 ender(normalt betegnet som en dårlig 2 års hjort ), herefter er de fredet indtil de er 12 til 14 ender.

Problemet er løst og så er der ikke nogle grunde til alt det med laug, der ikke løser noget når man giver lauget lov til at skyde mellemhjorte.

Dette er godt for alle både store og små jordejere, da der vil komme flere voksne hjorte og dermed har alle en chance for at skyde en voksen hjort.

Mvh.

Christian Vincents Iuel

Denne artikel kommer originalt fra Læserbrev: At få store hjorte er det mest simple i verden - fra Jagt Magasin - Jægernes Magasin.

Pressemeddelelse fra Claus Lind Christensen, fmd. Danmarks Jægerforbund

Debatten om den fremtidige hjortevildtforvaltning har fået mange debattører på banen. Det er dejligt at se engagementet i jagtens rolle, en rolle som Danmarks Jægerforbund naturligvis mener skal fremmes mest muligt. Vejen til målet er stadig lang og under udarbejdelse.

Ord som arealbegrænsninger, lavdannelser, fredninger og meget andet er blevet debatteret på forskellig vis i den forgangne periode. Lad mig derfor starte med at gøre nogle ting helt klart:

• Arealbegrænsninger er ikke og har aldrig været Danmarks Jægerforbunds politik. Det er blevet sagt til adskillige møder i både forbundets regi og i hjortegruppernes regi. Det fremgår også tydeligt af det forslag, som vi viste til hjortevildtgruppernes årsmøde i maj måned.
• Baggrunden for Vildtforvaltningsrådets 12 år gamle enstemmige beslutning om at tage fat på hjortevildtforvaltningen er blandt andet et ønske om at nå en naturlig bestand med flere gamle hjorte. For Danmarks Jægerforbund – og Vildtforvaltningsrådet – er det stadigvæk et ønske. Dette er blevet underbygget af vildtbiologerne fra Aarhus Universitet, som har vist, at den jagtskabte dødelighed for kronhjorte er så høj, at det er et lykketræf, hvis en kronhjort i de fleste bestande når en alder på 10-14 år, hvor den kropsligt og adfærdsmæssigt kulminerer. Dette underbygges også af de regionale hjortevildtgruppers indrapporteringer siden 2004. Fuldt udvoksede hjorte har en biologisk betydning, og dermed er de relevante for at opnå en naturlig bestand. Jeg er ikke i tvivl om, at den udfordring skal anerkendes og håndteres.
• Processen er stadig i gang. Og vi lytter. Både til forslagene der er kommet ind via vores annoncerede kanaler, til resultaterne af arbejdet i lokalområderne og til forslagene på DJ’s sociale medier. Men vi respekterer i høj grad også den arbejdsproces, som er i gang rundt om i landet. Det skylder vi de mange lokale folk, der vedholdende gør et stort stykke arbejde i processen.

Processen fremadrettet

I den kommende periode vil der være en række skæringsdatoer, som er interessante for debatten. Så hold fokus på følgende datoer:

• 12. august: Den Nationale Hjortevildtgruppe mødes og debatterer tilbagemeldingerne fra de regionale grupper og andre interessenter.
• 2. september: Hovedbestyrelsesmøde i Danmarks Jægerforbund: Hvilken kurs vil Danmarks Jægerforbund følge frem mod december? Denne holdning kommer til at bygge på de indsendte forslag til os.
• 15. december: Vildtforvaltningsrådet mødes og debatterer Den Nationale Hjortevildtgruppes forslag til en løsning.

Selv efter at Den Nationale Hjortevildtgruppe har leveret sit forslag til Vildtforvaltningsrådet i december måned, er det min klare overbevisning, at det er en proces, der kommer til at tage lang tid. Der vil gå flere år, inden de endelige brugbare modeller er afprøvet og falder på plads, og det nuværende forlig løber frem til 2018.

DJ’s foreløbige forslag

Det konkrete oplæg til debatten, som Danmarks Jægerforbund præsenterede den 11. maj på hjortevildtsgruppernes årsmøde i Ulfborg, har naturligvis også været debatteret. Det var netop baggrunden for oplægget, og det sker netop nu via de forskellige kanaler – også i de regionale hjortevildtgrupper.

Forslaget fra Danmarks Jægerforbund kan ses her:
http://www.hjortevildt.dk/page651.aspx?recordid651=3467

Vær opmærksom på, at der også er et forslag fra de andre interessenter i hjortevildtgruppen: Danmarks Naturfredningsforening, Skovforening og Landbrug & Fødevarer. Sidstnævnte adskiller sig på markante punkter fra vores forslag, blandt andet foreslår de arealbegrænsninger.

Hovedbestyrelsesmedlem i Danmarks Jægerforbund, Lars Jensen, har fået følgende mandat af en samlet hovedbestyrelse, hvorfra overskrifterne blev præsenteret for vores medlemmer på kredsmøderne i 2015 – uden at det gav anledning til mange kommentarer fra de fremmødte:

• Arealkravet på 1 og 5 hektar skal fastholdes, men Danmarks Jægerforbund arbejder for øget samarbejde over skel.
• Vi skal have styrket det lokale arbejde, som øger samarbejdet over skel, hvor ansvarlighed belønnes.
• Forvaltningen af hjortevildt skal ske lokalt ud fra en national ramme.
• Forvaltningen skal tage udgangspunkt i biologien, men også sikre at der er balance i forhold til det omgivende samfund.

Ud fra det ovenstående skal der findes en løsning, der kan tilgodese en større afskydning af hind og kalve, tage højde for de lokale forskelle, opfylde vildtforvaltningsrådets krav og sikre mest mulig jagt til den enkelte jæger.

Tanken bag lavmodellen

På denne baggrund er lavene bragt på banen. Det er de af flere grunde, men først og fremmest for at kunne sikre mest mulig jagt i forhandlingerne. Det gør oplægget ved at indføre en model, hvor den jæger, der ønsker at tage aktivt del i og ansvar for den bedst mulige lokale forvaltning, også belønnes herfor. Det er Danmarks Jægerforbunds holdning, at hjortevildtet i Danmark ikke bliver bedst forvaltet fra et kontor i København, men fra de mennesker, der besidder den største lokale viden og engagement.

Hvordan lavene skal se ud er endnu ikke fastlagt. Det kan være lav, der dækker 5.000 hektar, eller det kan være lav, der dækker hele regioner eller landsdele, og som har en repræsentativ bestyrelse. Men lad mig bare slå fast, at vi ikke arbejder på en model, hvor der er tvangsmedlemskab af Danmarks Jægerforbund, hvor der skal betales kontingent eller på anden måde være et økonomisk mellemværende med vores eller andre foreninger. Vores intention er udelukkende at sikre mest mulig jagt på det mandat, der foreligger.

Der er to sider af forvaltningsudfordringen. Den der oftest fokuseres på er et reduceret jagttryk på hjorte. Den kan nemt og enkelt løses ad lovgivningens vej: Enten via fredninger eller i sidste ende via centralt styrede kvoter. Den anden er udfordringen med at få øget afskydning af særligt kalvene, og den kan ikke løses via lovgivningen. Her er den åbenlyse løsning et øget samarbejde på tværs af ejendomsskel og interesser, så afskydningen kan tilpasses efter den lokale bestand.

Der er, som det også er bragt frem i debatten, andre sider ved lav-forslaget. Viser det sig, at der ikke er flertal for dette oplæg, eller viser det sig, at den lavmodel, som Den Nationale Hjortevildtgruppe kan nå til enighed om, ikke stemmer overens med det mandat Lars Jensen har fået, så vil vi naturligvis ikke støtte forslaget.

Man vil fremadrettet kunne finde mere information og finde flere svar på spørgsmålene omkring lavene og den generelle debat på www.hjortevildt.dk.

Baggrunden

De data, der ligger bag Vildtforvaltningsrådets beslutning, har også været til debat. Og er alle krondyr i Danmark talt – inklusiv hvor mange gamle hjorte der er? Nej, det projekt er umuligt. Men al viden og forskning viser, at de hjorte, der bliver skudt, hovedsageligt bliver skudt, før de topper i krops- og gevirstørrelse.

Det viser DCE rapporten ”Bæredygtig Krondyrjagt” tydeligt. Du kan finde et link til den her: http://www.hjortevildt.dk/page651.aspx?recordid651=3223

Beslutningen i Vildtforvaltningsrådet bygger altså hovedsageligt på den konstaterede skæve afskydning – frem for optællinger af gamle hjorte. Og her ønsker alle organisationerne, at der bliver en større mulighed for at opleve gamle hjorte i den danske natur. Det gælder altså både de grønne organisationer, fritidsorganisationerne og landbrugs- og skovbrugsorganisationerne.

Vildtforvaltningsrådet har derfor i 2001 udstukket fire punkter, som en fremtidig hjortevildtforvaltning skal leve op til:

1. At sikre en mere naturlig og ligelig køns- og aldersfordeling i bestandene
2. At øge andelen af ældre hjorte over 8 år
3. At sikre en spredning af kronvildt til nye egne
4. At sikre en mere etisk jagtudøvelse på kronvildtet.

Disse fire krav til en ny plan er ikke til diskussion, og Danmarks Jægerforbund støtter fuldt ud op om de fire målsætninger.

Men ud over den skæve afskydning viser al forskning og viden også, at der er masser af kronvildt. Det skal forvaltes korrekt, og det skal gøres af os jægere. Og når mellemhjortene bliver store om nogle år, skal disse også skydes. Og det skal vi jægere også gøre. Dette er altså en unik situation til at sikre mest mulig jagt til jægerne, det kræver bare, at vi trykker på aftrækkeren på de rigtige tidspunkter. Der bliver god mulighed for at skyde kalv og hind til gryden – til glæde for jordbrugerne. Om nogle år bliver der også flere store trofæbærende hjorte til de jægere, der tiltrækkes af dette. Arbejdet går altså på at sikre mest mulig jagt, der er bæredygtigt og i overensstemmelse med alle landets ikke-jægeres naturbrug. Kun ved at arbejde med ikke-jægerne kan vi fremtidssikre jagten.

Og endnu en gang: Intet er afgjort. Den Nationale Hjortevildtgruppe vil stadig gerne have konstruktive input. Tag kontakt til hjortevildtformanden i dit område via følgende link: http://www.hjortevildt.dk/page763.aspx.

Sluttelig vil jeg på det kraftigste anbefale, at alle interesserede følger processen og søger viden på www.hjortevildt.dk. Med en konstruktiv og saglig debat om hjortevildtforvaltningen føler jeg mig overbevist om, at vi når en god løsning for de danske jægere og naturelskere, som i de kommende år kan se frem til gode jagtmuligheder og oplevelser med kronvildtet.

Claus Lind Christensen
Formand, Danmarks Jægerforbund

Denne artikel kommer originalt fra Jægerne og hjortevildtet - fra Jagt Magasin - Jægernes Magasin.

Tanker om “Adaptiv forvaltning” af vildtbestande i Danmark.

Adaptiv betyder ”tilpasningsdygtig”.. og lyder jo ret besnærende. Men set i mit optik, betyder det også at vi åbner ”Pandoras æske” for indblanding af mere eller mindre lødig karakter fra mange andre interessenter. Tør vi det..? Nej.. det er at “gamble” med vores jagtmuligheder i fremtiden. Der er lagt op til lokal styring, hvor det omgivende samfund skal inddrages – en besnærende ide, skal vi så inddrage andre naturbrugere så som : Mountainbikere, Kattens Værn, Flagspættens bevarelse, svampeplukkere, Greenpeace..mm..? Så skal vi nok ikke regne med at få særlig stor indflydelse på den fremtidige forvaltning af jagten i de lokale brugerråd.

F.eks Kronvildt/Dåvildtdebat

Hvem skal vi bestikke med lidt godt ”rødvin og en grillkylling” for at få tildelt en krondyrkalv til afskydning i de kommende foreslåede laug.. Skal et ”over-laug” side og udstikke under laug,s beføjelser.. eller.. Ovre kontrolanten skal kontrollere undekontrolantens virke !! ..? Og kan man nu pludselig godt tælle kronvildtbestanden på fri vildtbane..? Dette må jo i sagens natur være nødvendigt, for at kunne udstikke den årlige afskydningskvote. Jeg er bange for, at dette medfører ”kammerateri”, logedannelse, rygtedannelse..mm af værste skuffe. Dette vil skabe unødigt splid imellem jægere i Danmark.

Fordeling i nedlagt kronvildt

Her i Ulfborg området er der i jagtsæsonen 2014/15 nedlagt følgende : 70 % Hinder/kalve og 30 % Hjorte. Ialt nedlagt 1.296 stykker kronvildt. For mig at se, er det da en fin fordeling og tilgodeser ønsker om at spare på hjortene. 78 % af disse dyr er nedlagt udenfor Skov og Naturstyrelsens arealer. Så Jægerne har gjort et flot stykke arbejde. Der ses også flere og flere ældre hjorte i området, så vi er på rette kurs, men man får jo heller ikke +8 års hjorte ud af en 5 års plan (6-8 ender reglens indførsel). Giv tid, det er et langt sejt træk. Fortæl i stedet i VFR om, at det går den rigtigt vej.

Klassekamp

Er det virkelig som en repræsentant fra Landbrug og Fødevare udtrykte på en tråd på Facebook : ”For at hindre visse jægere på mindre jagtrevirer i at nedlægge et dyr for meget..!!” I forhold til hvad..!! En klassekamp..?

Adaptiv tankegang

Der er uden tvivl positive elementer i den ”adaptive” tankegang, men som det er lagt op til på kronvildtområdet med Laugdannelse, mulige arealbegrænsninger og ikke mindst forskelsbehandling, om man er i Lauget eller ønsker at stå uden for. Og der ER forskelsbehandling, da jagttiden afkortes på hjort ved at stå uden for klubben. Dette er så udemokratisk, udansk og menneskefjendsk, at det burde stoppes omgående. Ligefrem Grundlovsstridigt mener nogen..!

Forhåndsaftaler

Hvis DJ ledelse (HB) har været ude at lave forhåndsaftaler, har de gjort regning uden vært. Så må de ud at se, om de kan stoppe tandpastaen tilbage i tuben igen. I stedet for at snige ”Adaptiv halløjet” igennem i nattens mørke, så fortæl da i menneskesprog, hvad det er man vil, fordele og ulemper, så menigmand kan forstå det..!

Mange jægere har slet ikke fattet, hvad der er ved at ske.. de tænker: ”det går jo nok” og ”det kan da ikke passe”.. er nogen af de kommentarer, vi støder på rundt i sognet. Folk er forfærdet, når man prøver at beskrive, hvad der er på vej.

Hvorfor indføre et tungt udemokratisk system, som skaber ulighed og misundelse..? Sporene skræmmer fra andre egne af kloden, hvor lignende systemer har spillet fallit på jægernes bekostning.

Landbrug og fødevare

Hvordan kan denne organisation repræsentanter forslå en arealbegrænsning på min. 50 hektar for at må nedlægge et stykke kronvildt..!! Der findes da mange mindre landbrug der ikke opnår et mindstekrav på 50 hektar I Danmark. De bliver ladt i stikken af deres repræsentanter, med mistede jagtret, mistede indtjeningsmuligheder og kraftigt indgribning i den private ejndomsret, til følge. Vågn da op, jer med under 50 hektar, og ret henvendelse via jeres “kanaler” til toppen. Ellers udlukkes i fra fremtidigt kronvildtjagt i Danmark,især på hjorte. Og dette på en bestand der er steget 300 % på de sidste 10 år. !!

Godser og større Skovejere

Der har været forbavsende ro på disse repræsentanter den seneste tid. De er måske blevet lovet nogle “ben” at gnave… eller hvad. De får “kvalt” en del små revire, der nok ind imellem skyder et stykke vildt for meget. ! Men hvad med vi indføre følgende : Der må udsætte 1 fasan pr 100 hektar jord og 1 gråand pr vandhul.. så kan det også være at “De herre” med “gemsefjer” i hatten, ville vågne op og kæmpe sammen med os, mod den forskelsbehandling og klasseopdeling i A og B jægere Danmarks Naturforening, Skovbruget og Landbrug / fødevares, repræsentanter ligger op til.

En Jagtforening I Danmark

Jeg støtter ideen om, at vi står langt stærkest sammen i ét Jægerforbund i Danmark. Helst så jeg at alle 200.000 jægere var i DJ, hvilket jeg altid selv har arbejdet for. Men politikken med indførsel af ”Adaptiv Forvaltningsprincipper”, der lige nu føres af den nuværende HB, har jeg meget svært ved at forstå og følge. Det er at bevæge sig på ultratynd is, og vil i mit optik ikke føre noget godt med sig.

Fremtiden

Forsæt som i dag med forhandlinger et sted, nemlig i VFR og bibehold en saglig debat, med de andre relevante med og modspiller. Men sørg for, at vi har dygtige, kompetente og skarpe forhandlere, samt støtte af biologer med forudgående dokumentation om diverse vildtarter. Der er snart 60 mand ansat i DJ, så forventer da snart, at vi får flere af de vildtarter vi tidligere har mistet på usagligt grundlag, fri til jagt igen (Ikke regulering) Dette er vejen frem ifølge min overbevisning.

God dag

Mvh.

Kaj Kristian Rasmussen

Denne artikel kommer originalt fra Læserbrev: Det svære ord.. Adaptiv..!! og hvad betyder det egentlig - fra Jagt Magasin - Jægernes Magasin.

Tankerne

Det er med blandede følelser at jeg starter bilen i mørket tidlig tirsdag morgen den 10 november. Regnen siler ned, og jeg er på vej fra Roskilde til Ulfborg i Vestjylland – en tur på små 300 kilometer, eller knap fire timer hvis jeg medregner en kaffepause et sted på Fyn. Jeg har i sommers fået en kronvildtjagt af min familie da jeg fyldte 30. Nærmere bestemt et grundkursus i kronvildtjagt, udbudt af Naturstyrelsen. Nu er dagen endelig oprundet, og jeg ved ikke hvad jeg skal forvente. Jeg er nyjæger, med kun et par fasaner bag mig og jeg har netop taget riffeltegnet et par måneder forinden, så jeg er både spændt og nervøs. Kommer jeg på skudholdt af noget vildt, og hvordan reagerer jeg når jeg gør? Bliver jeg feberramt og kaster skuddet, eller værre endnu, sætter det dårligt? Jeg skal alene afsted, og ingen af mine jagtkammerater er riffeljægere, så det er alt sammen nyt for mig. Fast forward til torsdag morgen, og jeg har været igennem et grundigt kursus i vildtsygdomme og hygiejne, et jagtrelevant skydeprogram på skydebanen hvor jeg blandt andet har skudt til bevægelige mål og et første klasses møde med ægte jysk varme og gæstfrihed – og så har jeg nedlagt mit første vildt med riffel. To rålam fra en stige. Gode forhold, rolig skudafgivelse og to bladskud. I sig selv en rigtig god oplevelse, der fortjener sin egen historie, men det er ikke den jeg vil fortælle her. Det er derimod den anstandsjagt jeg skal på nu.

Pürschjagt

Det er torsdag morgen og klokken er lidt over syv. Sol op 7.57, så vi har godt tid til at komme ud på posterne som vi trækker lod om. Jeg trækker en post uden stige, så jeg tager stol og stok med så jeg er forberedt på lidt af hvert. ”Hvem har trukket Vind hede 2” bliver der pludselig spurgt. ”Du skal over i den anden bil med Christian”. Nå ja, det studser jeg ikke over, men da jeg kommer ind i varmen får jeg at vide at vi skal på en hel særlig opgave. Tidligere har han observeret en hjort med dårlig forløb. Hjorten har svært ved at følge med resten af rudlen, så det er tvivlsomt om han kan klare vinteren. Ham får jeg mulighed for at skyde – hvis vi kan finde ham.

Jeg er pludselig lysvågen og opmærksom. Jeg har altid gerne ville på pürschjagt. Det var det der ansporede mig til at tage jagttegn i første omgang. Vi parkerer lige uden for heden og jeg lader op med fire patroner, tre i magasinet og en i kammeret, og bevæger os stille og roligt ind i terrænet – Christian og jeg. Det er koldt og klart, og jorden er mættet af vand fra gårsdagens skybrud. Efter et par hundrede meter får vi øje på en rudel langt borte. Der er mange dyr, og de er på vej fra markerne over heden og over imod en plantage. Vi går stille og foroverbøjet mod vinden så de ikke får færden af os. Da vi kommer lidt tættere på kan vi se at rudlen er stoppet op ved hjørnet af plantagen. Vi sidder skjult i noget krat og observerer. Herfra fortsætter vi på alle fire over kuperet terræn. Pludselig signalerer Christian at jeg skal lægge mig fladt.

Spidshjorte

Tre spidshjorte kommer travene hen over heden. De har formentlig sovet et andet sted og leder efter rudlen. Det er tre flotte dyr, og på et tidspunkt står de og vejrer i vinden på toppen af et bakkedrag. Det er et fantastisk syn. Vi er stadig en 5-600 meter fra rudlen og herfra kryber vi fremad gennem krat og mudder på mave og albuer. I mit hoved kan jeg høre min gamle sergent råbe: ”få din røv ned hvis ikke du vil have den skudt af!”. Jeg har taget min taske af for at få en lavere profil og jeg kravler med den i den ene hånd og riflen i den anden. Det er hårdt og beskidt, og vi river os på krat og tidsler, men vi smiler begge to over hele hovedet. Det her er jagt!

Kronhjorten!

På toppen af bakkedraget er vi meget synlige, og vi kan tydeligt se flere hinder der står og sikrer op imod os. Jeg har ingen ansigtsmaske med, så jeg trækker kasketten langt ned i panden og jakken godt op om ørene. Pludselig får vi øje på hjorten. Det er en flot ulige 12 ender. Man kan sagtens se han går dårligt, men ellers fejler han ikke noget. Vi er stadig for langt væk, så vi må tættere på. Nu er gælder det om at være rigtig forsigtig. Fra græstue til græstue, meter for meter. Lig stille og observer. Fortsæt. 300 meter fra plantagen kan vi ikke komme videre. Foran os er et stort åbent stykke uden noget at skjule sig bag. Vi bliver liggende i ly af noget krat og jeg får forsigtigt placeret min taske foran mig, bragt riflen i stilling og åbnet flip-op dækslet på min Leupold.

Slowmotion

Alting foregår i langsomme bevægelser. Rudlen er trukket lige inden for trægrænsen og vi har ikke længere øje på hjorten. Vi satser på at dyrene trækker ud på heden igen for at spise lyng efter at have slået mave lidt, for at afbalancere den energirige markkost. Vi ligger længe og venter. Inde i plantagen kan vi hører den umiskendelige lyd af gevirer der slår samen og vi kan se flere hinder der står og sikrer i skovbrynet. Pludselig bryder rudlen ud af plantagen – alle sammen. Noget har skræmt dem. Der er over 400 dyr, og de kommer lige imod os så jorden gungrer. Et øjeblik tror jeg de vil løbe henover os. Så små 60 meter fra os får den forreste hind øje på os og trækker de andre med tilbage så de står i en klump omkring 200 meter væk. Det er et helt fantastisk at se de store dyr så tæt på. Der er flere hjorte, nogle af dem i den høje ende af pointskalaen, men det er ikke dem vi er her for. Han er nem at spotte når rudlen er i bevægelse. Han hopper lidt med forkroppen når han går. Jeg får føling med ham, men han står ikke fri på noget tidspunkt. Hvor de andre hjorte bevæger sig rundt og brøler og fouragerer, så putter han sig i midten af rudlen. Jeg vil ikke afgive skud på den afstand medmindre han er helt fri.

Klar til skud

Jeg skruer sigtekikkerten ind til 9x zoom, det maksimale min VX-1 formår, for ikke at miste ham i mængden af gevirer. I en god halv time lader jeg ham ikke ude af trådkorset af frygt for at forpasse en mulighed eller tabe ham af syne. Jeg er våd ind til skindet og har hold i nakken, men føler efterhånden jeg kender Manfred, som jeg har døbt hjorten i mit stille sind. Med dæmpede stemmer diskuterer vi skudforholdende. Vi har ingen afstandsmåler med, men vurderer at han ligger cirka 200 meter væk. Jeg skyder med en 9.72 gram Lapua Mega og min Schultz og Larsen 308 Win er nulstillet på 100 meter. Vi bliver enige om et kuglefald på 10-20 centimeter for at tillade en fejlmargin i forhold til afstanden. Langsomt rejser et par af hinderne sig op og trækker over i mod plantagen igen.

Pludselig kommer en anden rudel langs plantagen vest fra og støder til de andre dyr. Vi har været så fokuseret på hjorten at vi først ser dem et par hundrede meter ude. Det bremser dyrenes bevægelsesmønster, men det er et syn uden lige. Der er nu mellem 550 og 600 dyr samlet på et forholdsvis lille areal 200-300 meter fra os. Det er en ubeskrivelig følelse at være vidne til.

Efter hjortene har set hinanden an og hinderne har hilst, trækker de igen lige så stille ind i plantagen. Et par dyr af gangen. Efter noget tid ligger han i en klump med 14 hinder, og en efter en rejse de sig og trasker dovent over mod de andre. På intet tidspunkt har han stået fri. Så pludselig sker det. Han rejser sig langsom og virre med hovedet.

På det tidspunkt ryster jeg af kulde, og jeg har min højre hånd i lommen for at bevare følelsen i min aftrækkerfinger. Vi har ligger helt stille ude på heden i 45 minutter, med øjet fokuseret på hjorten og ventet på skud. Jeg trækker kolben tættere ind til skulderen og spænder i kroppen så jeg ligger helt stille. Lapua Mega har en ekspansion på op til 2.5 gang i forhold til den oprindelige diameter, men jeg vil alligevel gerne sætte skuddet rimelig højt på bladet for at spare en opringning til schweisshundeføreren Lars.

Skuddet

Jeg sigter fem centimeter over ryggen og helt til venstre i forhold til bladet for at korrigere for vindafdrift, da det blæser kraftigt fra venstre nu. Han tager et skridt fremad, jeg puster langsom ud og idet han tager sit andet skridt klemmer jeg roligt aftrækkeren og lader skuddet overraske mig. Jeg eftersigter og repeterer, klar til at afgive fangstskud. Han tegner fint og efter 3-5 sekunder ligger han sig i åbent terræn. Både Christian og jeg er helt ude i tovene. Vi springer op og omfavner hinanden. Tre og en halv times spændende optakt bliver forløst af et velplaceret skud hvor alting går op i en højere enhed. Det er en oplevelse der ikke kan retfærdiggøres med ord. En oplevelse der har skabt et kammeratskab mellem to mænd der har mødt hinanden første gang samme morgen. Vi skridter afstanden af til 170 meter og konstaterer at det er et lungeskud. Fantastisk oplevelse jeg aldrig vil glemme.

Fortæl om din egen jagthistorie

Du er velkommen til at indsende din egen jagthistorie til Jægernes Magasin enten på mail “info@jaegernesmagasin.dk” eller via formularen øverst på siden.

Denne artikel kommer originalt fra Pürschjagt på kronhjort i Vestjylland - fra Jagt Magasin - Jægernes Magasin.

Debatten om fremtidens forvaltning af vores fælles kronvildt handler blandt jægere oftest om, hvordan og hvem der skal fastsætte jagttiden, på hvor stort et areal der må jages, hvor store hjorte må nedlægges og skal man tvinges ind i et hjortelag for at deltage i regulering? Det er vigtige emner for jægeren, men glemmer vi nogen gange at se kronvildtdebatten fra en anden vinkel?

Her kommer et indlæg fra Jonas Kjær Jensen fra Jysk Landbrugsrådgivning, vildt- og naturrådgiver, tlf. 76 60 21 68.

Rigtig mange landmænd nyder at se det største fritlevende pattedyr, vi har i Danmark. Synet af 50 eller måske 100 krondyr er fantastisk, men for andre er krondyrene lig med betydeligt tab i indtægt på grund af markskader.

Samtidig spiller jagtinteresser en stor rolle, så det er noget af en gordisk knude, som vildtforvaltningsrådet nu skal løse, når den senere i år skal forsøge at fastlægge en forvaltningsplan for hjortevildt i Danmark.

Hvorfor løser jagt ikke problemet?

Man hører tit det synspunkt, at en landmand, der er plaget af markskader fra krondyr, bare kan skyde de dyr, der udgør problemet. Det er bare ikke så nemt, som det lyder. Dyrene går gerne flere kilometer for at komme hen, hvor maden smager godt, og det betyder, at de opholder sig helt andre steder i de timer, hvor de er jagtbare – ofte inde i en skov i området.

Blandt jægere er det samtidig en udbredt opfattelse, at ”bare fordi man har 15 krondyr på sin jagt, så behøver man maks. at skyde 1-2 om året”. Da der samtidig er langt mere prestige i at skyde en stor hjort, så går ”produktionsdyrene” – hind og kalve – ofte fri. Selvom det rent afskydningsmæssigt var det rigtige at skyde 2-3 hinder og 3-4 kalve. En hindkalv kan i teorien på 8 år blive til 23 stk. kronvildt!

Jagtinteresserne

Skovejerne og lejerne af jagter har sjældent klare målsætninger for kronvildtet på deres areal. Uanset om man ønsker at gennemføre trykjagter og helst se en masse kronvildt – eller om man bare gerne vil skyde 1-2 hjorte om året – så kan det opnås, uden at der er en kæmpestor bestand.

Men får krondyrene bare lov at passe sig selv, og der måske oveni købet serveres vinterfoder for dem i skoven, så vil de stortrives og anrette store skader på skoven og afgrøderne i området.

Afværgemidler og skadesanalyse

Jysk Landbrugsrådgivning rådgiver om afværgemidler, lige fra gammeldags fugleskræmsler til gaskanoner, bevægelsessensor og højttalere. Hvad der virker på én lokalitet, virker ikke nødvendigvis på den næste!

I nogle år har Jysk Landbrugsrådgivning desuden på foranledning af Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening registreret markskader fra kronvildt. Det resulterer hvert år i en analyse, som indgår i den nationale hjortevildtgruppes arbejde.

Vi modtager gerne henvendelser om markskader i hele det sydjyske område.

Bedre regulering

Den værst ramte landmand i Jysk Landbrugsrådgivnings område havde i den seneste opgørelse et udbyttetab og ekstra omkostninger på tæt ved 300.000 kr. forårsaget af krondyr. Ud af vedkommendes 470 ha var over halvdelen ramt af skader.

I alt er der 226 landmænd, der har registreret tab, heraf har de 28 virkelig store skader, som i gennemsnit beløber sig til 58.000 kr. pr. bedrift.

Møde 23. februar 2016

Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening har arrangeret møde den 23. februar kl. 19.00 i Billund.  Mødet er forbeholdt landmænd med markskader af hensyn til der kan føres en fokuseret debat. Det kan være svært for jægere og andre natur interesserede personer, at forstå hvordan det er at miste for 50, 100 eller 300 tusind kr. på bekostning af en massiv kronvildt bestand.

Denne artikel kommer originalt fra Det store dilemma om kronvildt - fra Jagt Magasin - Jægernes Magasin.

Kronhjorten smider geviret om foråret, men det er en dårlig idé at prøve at finde det, da det stresser vildtet.

Mennesker, der indsamler gevirer, er et problem for de vilde kronhjorte. Gevirjægerne bevæger sig nemlig ofte ind i de tætte krat, hvor hjortene om dagen gemmer sig og hviler. Når hjortene forstyrres i deres skjul bliver de stressede, svækkede og mere sky.

Det oplyser Naturstyrelsens vildtkonsulenter i Blåvandshuk, Vestjylland og Thy. Netop i disse områder findes nogle af landets største bestande af kronvildt. Problemet med gevirjægere er størst i marts og april, hvor kronhjortene smider det gamle gevir, før et nyt vokser frem.

“Hjortene stresses af gevirjægere, der minutiøst gennemsøger skove og krat for at finde de store gevirer på jorden. De gennemtrawler krattet på kryds og tværs og bevæger sig frem på hjortenes dyrespor. Det giver en kæmpe uro, som skræmmer kronhjortene der, hvor de har mest brug for fred og ro“, siger skovfoged Kim Klitsgaard fra Naturstyrelsen i Blåvandshuk.

Indsamling af kastestænger forbudt

Gevirjagt i tæt skov er ikke bare skadeligt for dyrene. Det er også forbudt. Ifølge reglerne i Naturbeskyttelsesloven tilhører hjortens gevirer nemlig grundejeren, som i statsskovene er Naturstyrelsen.

Gevirer er desuden en værdifuld fødekilde for mus og andre gnavere, og et stort gevir vil normalt forsvinde i løbet af bare få måneder, hvis det ellers får lov at blive liggende i skovbunden til gavn for skovens dyr.

Læs pressemeddelelsen på Naturstyrelsens hjemmeside.

Denne artikel kommer originalt fra Lad kastestængerne ligge - fra Jagt Magasin - Jægernes Magasin.